Affaldshåndtering/affaldssortering

Følgende vejledning om affaldshåndtering skulle gøre det lettere at holde ejendommen pæn og ryddelig og rar at bo i.

Vi opfordrer på det kraftigste til, at man følger nedenstående regler, og at man opfordrer hinanden til at gøre det – det er jo din nabo som bliver ramt af dårlig lugt og andre gener.
En udskriftsvenlig side af reglerne kan findes her.

Husholdningsaffald, aviser og glas

Alt affald, som kastes i skakten, skal være indpakket i affaldsposer.
Særligt er det vigtigt, at vådt og snasket affald er godt indpakket, at madvarer ikke smides direkte i skakten og, at man ikke smider menneskelige efterladenskaber direkte i skakten (bleer og lignende).
Flasker, glas, aviser og pap må ikke smides i skakten. Det gælder i det hele taget om, at man anvender sin sunde fornuft.

Da vi har fået henvendelser fra en del beboere, som synes, at vi bør igangsætte affaldssorterng, har vi selvfølgelig valgt at lytte til det. Vi har fundet en løsning, som giver mulighed for genbrug af aviser og flasker.
Projektet har en tre måneders prøveperiode startende 18/9-2009, hvorefter vi ser på de erfaringer vi har fået.

I de lige husnumre er der plads til alle tre containere i skralderummet, mens der i 9 og 11 kun er plads til en flaskecontainer. Denne anbringes i en del af cykelrummet i nr. 11 (desværre det eneste sted der er plads).
Således beder vi om at beboerne fremover sorterer affaldet i følgende kategorier:

Vi håber at dette nye initiativ vil fungere til fordel for os som beboere og til fordel for miljø og CO2 udledning. Alt mulig andet større affald som møbler, cykler, potteplanter osv. skal man selv bortskaffe (se evt. næste afsnit om storskrald).

Storskrald

Der er tilknyttet en storskraldordning til bebyggelsen. Til storskrald hører bl.a. flamingo, stort pap som f.eks. emballage til TV og skabe, etc.
Storskrald bliver afhentet mandage i ulige uger. Affaldet lægges ved nedkørslen til p-kælderen, så renovationspersonalet kan se det. Affaldet må tidligst lægges op aftenen inden afhentningen.
Man kan på Gentofte Kommunes hjemmeside finde yderligere oplysninger om håndtering af storskrald.
Storskrald kan også afleveres direkte på kommunens genbrugsstation. Adresse og åbningstider på genbrugsstationen findes her.

Revideret: 18. september 2009.