Støj fra Stena

Flere beboere – specielt i Parkhuset, er generet af støjen fra Stena Jern & Metal A/S. Bestyrelsen har derfor via vores advokat rettet henvendelse til Miljøstyrelsen Roskilde, som er tilsynsførende myndighed, med henblik på at få foretaget en revurdering af Stena’s nuværende miljøgodkendelse som er blevet til, inden der blev bygget boliger i Tuborg Havnepark. Miljøstyrelsen bad d.15/12-2010 Stena om at udarbejde en rapport over Stena's samlede støjbelastning af området. Miljøstyrelsen henvendelse og Stena's svar kan ses her.

Miljøstyrelsens afgørelse

Nu foreligger støjrapporten og Miljøstyrelsens afgørelse i sagen. Støjrapporten kan ses her og Miljøstyrelsens afgørelse her. Konklusionen er, at Stena holder sig indenfor de tilladte grænser og derfor ikke vil blive pålagt at begrænse støjbelastningen.

Det bliver nok svært at få ændret afgørelsen i Natur-og Miljøklagenævnet, med mindre vi kan komme med nye oplysninger. I stedet bør vores opmærksomhed været koncentreret om, hvorvidt Stena overholder de stillede krav til åbningstid, som er:

Mandag-fredag kl. 6-18
Lørdag kl. 6-18
Søndag 8-16, dog med skærpede støjkrav som ikke muliggør brug af shredderanlæg og saks.

Miljøstyrelsens afgørelse indeholder en fejl, idet målepunkt 2 (s.1, linie 7) befinder sig 400 m. øst for punkt 1, hvilket fremgår af den bagvedliggende rapport, s. 12. Nærmere bestemt ligger målepunkt 2 på den midterste brygge (der hvor badebroen skal være). Hvorfor målepunkt 1 er beliggende i Tuborg Havnepark 2, 5.sal ved vi ikke.

Revideret: 31. oktober 2011