Udbygning af Tuborg Syd

Denne side er tænkt som en oversigt over igangværende og kommende projekter i Tuborg Syd. En beskrivelse af planerne for Svanemøllebugten og Nordhavn findes under menupunktet Svanemølle-og Nordhavn.
Siden revideres løbende.

Tappehalsområdet - nu med profiltegning

Tappehallerne er nu revet ned og fjernelse af volden og jordpåfyldningen på området, hvor Tappehallerne lå, er ved at være afsluttet.

Der har længe været usikkerhed og diskussion om placering af overskudsjorden fra volden. Nu har vi fået en profiltegning fra Carlsberg Ejendomme, der viser, hvordan området kommer til at se ud. Tegningen, der beskriver den nordlige del, kan ses her (vælg "Roter visning" under Vis (View)), og tegningen, der beskriver den sydlige del, kan ses her.

Som det kan ses, ligger stuelejlighedernes terrasser i kote 4,36 og stien i kote 3,00. Fra stien hæver området sig mod syd til kote 3,48 (4,08 incl. naturgræs) for derefter at falde til kote 2,35 ved stensætningen mod Svanemøllebugten.

Sprøjtesåning vil blive foretaget, når overskudsjorden er udlagt over terrænet. Såning vil ske på den meget lerholdige råjord, som er opgravningsjord fra byggesagerne. Grundet den ufrugtbare jordkvalitet vil der ikke blive tale om særlige udplantningsområder for buske eller træer.

Et 5 m. bredt bælte langs kystlinien friholdes for jordpåfyldning, bæltet kan dermed anvendes som sti.

Det frilagte jordareal øst for KDY vil medføre støvgener på vindrige sommerdage. Carlsberg afklarer en løsning med landskabsarkitekt og KDY (bruger af området).
Københavns Energi's arbejde på nyt rensningsanlæg ved Vilhelmsdalløbet (i den sydlige del af område) forventes færdigt senest 1. juli 2009 – værket er i drift fra midten af maj.

Området bliver privat område med offentlig adgang i henhold til lokalplan 307. Der bliver ikke særskilt parkering, så eventuelle gæster til området må benytte eksisterende parkeringspladser.

Badebro

Som en del af afslutningen af projektet omfattende nedrivning af Tappehallerne og beplantning af terrænnet, etablerer Carlsberg Ejendomme en badebro på den midterste brygge, som ligger ca. 100 meter syd for den sydlige del af bygningerne i etape D.

Den midterste 'brygge', som nu er anlagt med spuns og opfyld, ombygges til badeplatform med trappe. Projekt er udført af Vilhelm Lauritzen Arkitekter og er pt. i udbud. Projekt er lettere forsinket grundet let forsinket pga. jordflytning og sene leverancer på certificeret træ.

Lokalplaner

Tuborg Havnepark er omfattet af Gentofte Kommunes Lokalplan 307 med tilhørende kommuneplantillæg 17. Lokalplan 307 omfatter området vist på kortet ( Tryk her ).
Med udgangspunkt i lokalplanforslaget har arkitektfirmaet Lundgaard & Tranberg udarbejdet et forslag til bebyggelse af Tuborg Syd. Forslaget kan ses her. De angivne tal er arealangivelser.

Igangværende byggeri i Tuborg Syd


Kommentarer til lokalplan og bebyggelsesforslag

Dokument Dato
Indvendinger fra Freja Ejendomme April 2008
Kommentarer fra Hellerup Maglegaard Grundejerforening Juni 2008
Anmeldelse i Berlingske Tidende Oktober 2007

Revideret: 13. maj 2009.